fredag den 10. december 2010

Kommunernes Sundhedstilbud - Åbent brev til Bertel Haarder

(Billedet illustrerer telemedicinforsøg i Århus Kommune 2007-8)

Kære Bertel Haarder!

Holdet af e-Government-studerende på ITU beskæftiger sig naturligvis også med e-Health, og i den forbindelse gennemførte vi en kvalitativ analyse af Hovedstadsregionens kommuner hvor vi ville undersøge, hvordan kommunerne havde realiseret de sundhedsmæssige opgaver, som de fik ved kommunalreformen. Især fokuserede vi på følgende områder:

  • Hvilke e-services/services iøvrigt tilbyder kommunerne til kroniske patienter?

  • Hvilke tilbud stiller kommunerne til rådighed i forbindelse med genoptræning/rehabilitering?

  • Hvilke tilbud indenfor sundhedsfremmende foranstaltninger har kommunerne?

Den første – og vel mest overraskende – konklusion er, at der i Hovedstadsregionen overhovedet ikke findes e-services, telemedicinløsninger eller andre on line services for kroniske patienter i eget hjem, på trods af det store fokus på området, de mange pilotprojekter, og den megen tale om at her er et vækstpotentiale for privat-offentligt samarbejde. Ikke i en eneste kommune fortæller man om løsninger indenfor dette område.

Den anden konklusion er, at der er en meget stor forskel fra de kommuner, der stiller de bedste services og den mest omfattende information til rådighed og til de, der slet ikke synes at have fokus på området.

For hvert at de ovenfor nævnte spørgsmål gav vi karakter fra 0 til 2, således at de relativt bedste kommuner scorer 6 points, hvis der i kommunens hjemmeside findes dækkende tilbud – omend altså ikke telemedicinprojekter til kronikere. I vedlagte regneark kan man for hver enkelt kommune se evalueringen og følge links til de sider i kommunens hjemmeside, hvor tilbuddene er beskrevet.

På denne måde viser det sig, at 3 kommuner scorer maximum points: Bornholm, Ishøj og Fredensborg, medens 8 kommuner scorer 5 points: Gribskov, Helsingør, Allerød, Furesø, Frederiksberg, Hvidovre, Gladsaxe og Tårnby. I bunden scorer Gentofte, Brøndby og Rødovre hver 1 point, medens Frederikssund, Herlev, Albertslund og København opnår 2 point.

Blandt de kommuner, der scorer bedst, synes der at være 2 forskellige strategier: Den ene er at satse på området, tilbyde sundhedscentre, sundhedsbusser, udvikle kurser og lægge en mængde dokumentation på nettet, mens andre benytter sig af sundhed.dk's informationsmængde og dermed opnår en økonomisk fordel også vedligeholdelsesmæssigt – men dog i forbindelse med egne, lokale initiativer.

Konklusionen af denne indledende, kvalitative undersøgelse er derfor, at der er et stort behov for forbedringer – ikke bare i anvendelse af egentlige e-services og Telemedicintilbud, men også i en højere grad af fokusering på 'best practices', herunder ikke mindst en meget større udnyttelse af materiale og services, der stilles til rådighed gennem sundhed.dk

Vi håber at materialet kan tjene til inspiration for en videre analyse af, hvordan kommunerne ruster sig til at imødegå fremtidens ældrebyrde og de muligheder, der foreligger for teknologisk at hjælpe kroniske patienter til mestring af egen sygdom med et behersket forbrug af offentlige ressourcer.

Med venlig hilsen

Søren Duus Østergaard

lektor, e-Government

sodu@itu.dk

soren@duus.com

Bilag: Rangfølge for kommuner, Regneark med links til services og oversigt over studerende, der deltog i øvelsen


torsdag den 25. november 2010

e-Valg i D-land


I et fuldt digitaliseret samfund er det ikke borgernes relation til det offentlige, der ændrer sig –hele det politiske system, partiapparater, meningsdannelsen, forholdet mellem de traditionelle medier og internetbaserede tilbud vil også betyde en nedbrydning af den måde, vi traditionelt har opfattet vores repræsentative demokrati på.

Teknologirådet har nedsat en arbejdsgruppe, der har afholdt 2 høringer med inddragelse af diverse eksperter og debattører, herunder undertegnede, og en vurdering heraf kan forventes inden nytår.

Udgangspunktet for Teknologirådets vurderinger har været 3 scenarier, hvor man har vurderet om det ville være en farbar vej for afholdelse af fremtidige valg: Valglokaler som vi kender det med ikke-forbundne PC'er udrustet med særligt valgsoftware, flytbare valg busser, og som 3. scenarie frit valg med afstemning over internettet på PC, mobil etc.

Jeg skal ikke foregribe arbejdsgruppens endelige indstilling, men i stedet tage udgangspunkt et helt andet sted: Vores politiske system er ude af takt med de muligheder, som sociale netværker, 'web 2.0' giver – og er, hvis man ser på det, ikke spor repræsentativt.

Kun en meget lille del af den danske befolkning er i dag medlemmer af politiske parter. Det betyder f.eks. at de opstillede politikere kun vælges reelt af mellem 20-100 mødedeltagere, det betyder at det bliver svært at få frivillige til diverse offentlige ombud – valgtilforordnede, domsmænd, jurymedlemmer. Samtidigt har de traditionelle medier og deres fokus på specialtilfælde medvirket til at vores valg – det være sig kommunalvalg, folketingsvalg eller valg til EU – tenderer til at blive præsidentvalg – man ved en masse om de ledende politikere, men forbandet lidt om de andre, der har et stort arbejde at udføre. Med regionerne har vi ydermere fået et underligt folkevalgt in-between, hvis folkelige tilhørsforhold mere er bestemt af hvordan de støtter op om lokale initiativer end hvordan folkesundheden forbedres.

Hvordan ser dette billede ud i D-Land? I perioden 2015-2020 er 'alle' on line, alle har en skudsikker digital identitet, vi har etableret en infrastruktur, hvor den enkelte borger ejer sine egne data, og kan tillade offentlige myndigheder adgang til lagrede data – i stedet for i dag, hvor de enkelte forvaltninger og styrelser opfatter det som institutions hånd- og halsret over registre med personhenførbare informationer. One-stop-shopping, intelligente blanketter eller 'mindre bøvl' betyder i dette scenarie, at det er borgeren, der giver den offentlige myndighed ret til at søge information i de dele af borgerens samlede data, der er relevante for den konkrete sagsbehandling – og kun dem. Dette er ikke 'single sign on' som vi taler om det i dag, det er 180 grader forskelligt, fordi Borgeren pr. definition altid har ret til alle sine data, medens det er den enkelte myndighed, der her skal legitimere sit behov for adgang til specifikke informationer. Sundhedssektoren har naturligvis muligheder for i akuttilfælde at få adgang mod tilhørende efterfølgende revisionsadgang.

Blandt borgerens dybt personlige dataelementer er naturligvis også politiske præferencer. Man vil heller ikke i D-land kunne være medlem af mere end eet parti samtidigt, men man kan etablere stillerlister, interesseprofiler, lukkede communities, hvor det vil være langt lettere for en D-borger at deltage i debatten end at gå til vælgermøder eller partiopstillinger.

Det vil være langt lettere for interesserede potentielle kandidater at deltage i web 2.0 grupper, både om smalle emneområder og i et ny-politisk gruppesystem. Man vil vide langt mere om de kandidater, der søger opstilling, hvis denne process foregår kontinuerligt og ikke bare op til et forestående valg. Hvis opstillingsmøderne kan forløbe over en længere periode med masser af spørgsmål og svar, vil de opstillede kandidater ikke bare være tilpas grillede, men de vil også være kendt og valgt på andet end kortvarige, smarte bemærkninger. Så lad os bruge den digitale signatur, vores elektroniske identitet til at opstille de rigtige kandidater.

Hvad så med valget? Det vil være klart for enhver at de fysiske organisering af særlige valgmaskiner, deres vedligeholdelse – selv med en on line download af PC images, vil være klumpet, dyr og utidssvarende. Det store spørgsmål – også i Teknologirådets arbejdsgrupper – har været bevarelse af befolkningens tillid og den demokratiske kontrol af overholdelse af valgets spilleregler.

Tillid til systemet kan opbygges, f.eks. gennem en revision af partisystemet, men også sammenholdt med en opgradering af NemID-løsningen til et egentligt borgerID-kort, som anvendes i mange forskellige sammenhænge: kørekort, EU sygesikringskort, rejseID, BankID, lånerkort .. Jo mere man etablerer granulerede løsninger, der godt nok fysisk lagres på et smart card – eller hvor det er mere hensigtsmæssigt, den differentierede nøgle lagres på et smart card – jo flere gange det bruges, desto større tillid vil borgeren have til at benytte samme infrastruktur til den politiske Verden.

Og ved en gradvis indfasning af forskellige muligheder, er der ingen grund til ikke at gå direkte til en fuld on-line valgmulighed – måske ovenikøbet indrettet således, at man kan stemme, fortryde, stemme igen – og måske endda på valgdagen troppe op på et valgsted og benytte sig af en standard 'nøgen' PC på valgstedet til at afgive sin endelige stemme. Sikkerheden mod adgang, herunder utidig åbning af stemmeboxen, må foretages som en systemrevision, så 'sidste-minut' optællinger ikke påvirker afstemningen mere end exit-polls gør i dag.

e-Valg er ikke anderledes end enhver anden interaktion mellem borger og samfund – men tager vi vores demokrati alvorligt, må vi opgradere det til demokrati 2.0.


lørdag den 30. oktober 2010

D-Land: Fra Informationssamfund til Videnssamfund

(Er tiden moden?)

Vi har i mange år talt om 'informationssamfundet' nærmest som synonym for det vi i Danmark 3.0 tænketanken har kaldt 'D-Land' – men vi kan nu se, at vi er på tærsklen til noget helt nyt, som rummer langt mere end 'information', nemlig et samfund som i stadig højere grad beskæftiger sig med viden.

Den største forskel er nok ikke så meget i selve adgangen til digitale data og informationer, som i den måde, de anvendes på, og den måde de indgår i et nyt tankesæt. For medens IKT i informationssamfundet er travlt optaget af at samle beskrivelser sammen af det, der ER og af det, der ER sket, så går vidensskamfundet ud på at indsamle, evaluere, vurdere, prognosticere med det klare formål at styre vores fremtid. Tænk på lægevidenskaben, der traditionelt har beskæftiget sig med at diagnosticere en eksisterende sygdom for derefter at behandle den. Nu taler vi om forebyggende sundhedsbehandling, flytter fokus til at ændre livsstil – og nogle taler om aktivt at benytte viden om gener til at kunne forudsige mulige, fremtidige sygdomme for det enkelte individ.

Der er klart etiske dilemmaer i dette: Hvor meget VIL vi vide om fremtiden, især om vores egne risici, men der et andet element, der i lige så høj grad kræver overvejelser og måske holdningsændringer: Fremtiden er nu en gang probabilistisk – de forudsigelser, vi gør, er behæftet med større eller mindre unøjagtigheder, som både politikere og enkeltpersoner må lære at forholde sig til. Når klimaforskere taler om jordens opvarmning som følge af CO2-udledning, er det også baseret på sandsynlighedsregning – men desværre for klimaskeptikerne, er sandsynligheden for sammenhænge til den menneskeskabte CO2 udledning så massiv, at en benægtelse vil have samme karakter, som at påstå at jorden er flad; det forhindrer så ikke, at man kan være mere eller mindre enig i hvilke problemstillinger, det er vigtigst for menneskeheden at tage hånd om først – politik bliver ikke mindre interessant, men mere interessant i et videnssamfund.

Hvordan tilvejebringer vi så viden? I næsten alle fagområder arbejder man i dag med generering af viden fra data og information: Landmanden kombinerer viden om jordbundens beskaffenhed på de enkelte dele af marken med viden om lokal meteorologi, så han kan dosere gødning langt mere finkornet og på de rigtige tidspunkter og samtidigt spare på udledning af kvælstof og optimere brug af fosfor, den næste mangelvare efter olie.

Det intelligente el-netværk forudsiger forbrug baseret på data og forecasts fra intelligente målere ohos forbrugerne, sammenligner med forudsigelser om blæst og sol, tilstedeværelsen af organisske brændstoffer og sammenvejer med den dynamiske pris på det europæiske netværk for konstant at producere el i fornødent omfang og med de kraftværker, der er mest hensigtsmæssige.

Den intelligente bygning kender planerne for dens indbyuggeres forbrug og ophold, sammenholder med vejr, vind, sol og optimerer afskærmning, udstråling, udkuftning, belysning i lokaler, genanvendelse af regnvand.

Business Intelligens benyttes af virksomheder til at udvinde viden fra CRM systemer og kundernes forbrugsmønstre, herunder deres brug af internettjenester, og sammenstiller med konkurrentinformation, løbende viden om tilgang og priser af delfabrikata og råvarer i værdikæden, eksistensen af varelagre hos forhandlere og kan optimere produktion, distribution, prisfastsættelse, kvalitetsstyring.

Det intelligente arbejdsmarked er desværre pt en illusion – men som omtalt i en tidligere blog vil en langt større gennemsigtighed og et bedre defineret grundlag for den enkelte arbejdstagers reelle kompetencer i forhold til efterspurgt kompetence kunne medvirke til bedre målretning af kompetenceudvikling, målrettede kurser for at bringe ledige i arbejde, der matcher arbejdsgiveres behov og arbejdstagernes grundkompetencer.

Og med kompetencer er vi tilbage til den barriere, som i denne sammenhæng er den vigtigste for at realisere videnssamfundet: Vi mangler fokus på at uddanne elever, studerende, lærere, - og folk, der er i arbejde – i metoder og teknikker, herunder holisitisk systemtænkning, og innoationsteknikker.

Man kan groft sige (jvfr Mac Mahon, Michael Peters et. al.) at de fundamentale vidensprocesser består i, at de der udfører dem, for det første har en klar viden om deres eget ugangspunkt, derers eget perspektiv, og derudover kan beherske følgende processer:

  • Observere, foretage nye eksperimenter og indhente erfaring fra resultatet hraf

  • Formulere koncepter og definere begreber

  • Opstille modeller og udlede teorier på basis heraf

  • Udføre en analyse af årsagssammenhænge

  • Kritisk analyse

  • Uddrage regler for anvendelse af analysen

  • Udarbejde kreative, praktiske anvendelser samt overføre viden til ny kontekst

I USA vil man herfra typisk foreslå, at man laver et sæt af standarder for de kompetencer, som skolebørn, lærere, studerende etc. skal have, således at dert bliver muligt at måle, om uddannelsessystemet rent faktisk leverer folk med de pågældende kompetencer; men det er ikke hverken i overensstemmelse med dansk pædagogisk tradition eller for den sags skyld særligt hensigtsmæssigt at starte processen i et så bureaukratisk og langsommeligt perspektivt. Al den stund vi er i en rivende udvikling indenfor metoder, værktøjer og anvendelser, vil det være en dødfødt ide at gå efter at systematisere viden og kompetencer, der ændrer sig.

En konkrete, dansk tilgang til at sætte pres på udvikling af kompetencer til brug i Videnssamfundets D-land vil være at få etableret et virtuelt center for Vidensprocesser og Vidensdannelse. Da hver enkelt fagområde på universiteter og for den sags skyld de fortskningstunge, danske virksomheder som Novo. Novozymes, Grundfoss, Danfoss, Vestas etc. alle sammen hver indenfor deres område har metoder og erfaringer med metoder spændende fra Statistiske modeller til Business Intelligence til grafisk fremstilling af informationsanalyse, så vil man med de rette incitamentert kunne opbygge et arsenal af metoder, som i samarbejde med Danmarks pædagogiske Universitet og faglærere på landets skoler passende kunne tilpasse og indbygge i bestående uddannelser – ikke bare i folkeskole og gymnasium, men også på tværs af universitetsinstituttter og virksomheder. Problemet består først og fremmest i at køre fri af forretningshemmeligheder og en ufrugtbar patentdefinition, for det jg taler om er netop ikke produktspecifik men generaliseret viden om analysemodeller og -metoder.

Et virtuelt center for Vidensdannelse supporteret også af ITEK og de IT-tunge virksomheder og med tilstrækkeligt antal generalistforskere, der kan uddrage essense af de tilbudte metoder og etablere faglige netværker, hvor de kan finde anvendelse udenfor det domæne, hvori de oprindeligt blev udviklet. Det er en del af min vision om fremtidens kompetenceudvikling.

Den anden del af visionen vedrører den offentlige sektors støtte til borgeren i Videnssamfundet.

Her kan vi tage udgangspunkt i Eurocities – The Knowledge Society Forum (Tidligere kendt som Telecities), der er en forening af de mest ICT-fremmelige byer i Europa (og ansøgerlande/EØS m.v.)

I Eurocities har man opstillet et charter for e-Citizens, som medlkemsbyerne næsten alle har tilsluttet sig. Her taler man om, at fremtidens e-Citizens har:

Ret til adgang til Internettet:

  • Enhver borger har ret til adgang til internettet gennem offentligt tilgængelige acces-punkter og fortrinsvis gennem bredbåndsforbindelser

  • Enhver borger skal garanteres sikkerhed og beskyttelse af personlige data, som bliver administreret gennem offentlige online tjenester

Ret til uddannelse og træning

  • Enhver borger har ret til at få adgang til de basale ICT færdigheder, der er nødvendige for at kunne udnytte offentlige services of informationer, der er tilgængelige via internettet

  • Enhver borger har ret til adgang til personlig assistance i forbindelse med adgang til offentlige tjenester og informationer via internettet

  • Enhver borger har ret til adgang til læringsplatforme for livslang læring og opkvalificeret uddannelse, så han kan drage fordele af alle til rådighed værende ressourcer, der genereres via ICT-faciliteter således at han kan tage aktiv del i videnssamfundet

Ret til adgang til online information

  • Enhver borger har ret til adgang til de data og den bedste kvalitet af den information, der indsamles af offentlige myndigheder

  • Enhver borger har ret til adgang til informationen uanset handicap

Ret til at deltage online i samfundsdebatten

  • Enhver borger skal sikre retten til at deltage via ICT platforme i den politiske beslutningsproces i hans eller hendes kommune

  • Enhver borger vil modtage feedback fra forvaltningen i forbindelse med deltagelse i offentlige høringer

Eurocities' charter støtter sig til den generelle EU strategi om at gøre alle offentlige data tilgængelige, såfremt de ikke direkte udgør en sikkerhedsmæssig risiko.

Og retten til uddannelse og livslang træning kan jo heller ikke ses isoleret som et krav til den enkelte by, men må ses som en generel forudsætning for at borgerne få mulighed for at tilegne sig de kompetencer, som jeg ovenfor efterlyste, og som er hele fundamentet under D-land som Videnssamfund.

tirsdag den 26. oktober 2010

HINC3 – The history of Nordic Computing


Last week I had the pleasure of participating in the third Nordic conference on the history of computing; The first conference of this kind was held in Norway, Trondheim in 2003. It was stated that the purpose of the conference is to re-examine the past:

The Nordic computing started with hardware such as BARK, BESK, and DASK. Why have we come into the position we are now? Could we have done better? What, in the past, did we good and which decisions were less good? What can we learn from the past? How should we continue in the future?
Consequently, the aim of this conference on Nordic Computing History is to re-examine our past and to extract experience and knowledge which we may use in order to make wiser decisions about future endeavours in information technology in the Nordic countries.

The fascinating thing about the conference is the possibility to meet the 'grand old men' of Nordic computing – Christian Gram, Janis Bubenko, Bjørn Nagell, Ivar Jacobsson, Arne Sølvberg , Harold Lawson, to mention a few, but definitely also the opportunity to review what the heck has happened to Data processing, or ICT as it is called these days, from the very early days and to discuss the role of the Nordics – companies, public sector, science, education – in this process.

The conference was opened by one of the key technology gurus from IBM's center for Business Value, Jim Cortada. He is particularly well know from his many books and for his recent work on 'disruptive technologies' . His opening keynote speech was indeed an excellent walk-through of the break points in the evolution of computer industry leading up to real disruptive nature of the internet (the internet-of-things to come) and how he introduced the 'digital hand' as a modern response to Adam Smith's invisible hand. The global nature of the phenomenon and how this will impact the whole range of industries and everyday is a fascinating thought.

At this link you will be able to look at the presentations as soon as the presenters have consented to sharing their thoughts: http://dsv.su.se/en/hinc3/papers/

During the cause of the next 3 days an impressive number of interesting presentations were given by the participating scholars, historians and computer specialists – some very interesting stories about particular applications, such as Norwegian Land Register, Battlefield operations in Sweden, Controlling electricity flows in Sweden (absolutely relevant given to days' discussion about intelligent networks), history of Danish Registers, Swedish medicine prescriptions, reliable Real-Time systems – all of which clearly demonstrate the Nordic Countries' role as first movers in several areas.

The entertainment during night time included a Balalajka band - Kazbek Balalajka – including Thomas Ohlin, who was said to have started this band in the later 40'ies!

On the following day I had the pleasure to present my speech on 'Early History of Computing in Denmark' based on the research in connection with my plan to document IBM Denmark's 60 years of history. This presentation covers the period before IBM was established – from the first customers of Hollerith equipment (Statistical department, here a picture from 1917), describing the period under the agent Max Bodenhoff, who was a marvellous salesman that managed to establish a solid customer base and a service bureau, that survived the war and became the basis for a real IBM subsidiary. In the same group of presentations Lars Heide from CBS presented the interesting story about the fathers of Eniac and what became of their plan to become commercial. Petri Paju from Finland presented the history and role of IBM manufacturing in the Nordic countries, and Sverrir Olafsson gave a very positive account of the years when IBM World Trade operated a Branch Office in Iceland – a very unique construction, which I remembered well – particularly as IBM Denmark and the Nordic Education Center of course were anchor points for the Icelandic operations. They are certain to get a nice place in my history of IBM!

Tor Olav Steine from Norway gave a brilliant presentation on the rise, fall and bankrupcy of Norsk Data – amazing how fast this company wnet under during the last 80'es – probably one of the first victims of the personal computers, even before the Internet was really a threat.

During a panel discussion in plenum I participated together with Ingeborg Sølvberg, Nina Wormbs , and Harlold 'Bud' Lawson discussing Tomas Ohlin's questions on 'What is unique about Computing in the Nordic Countries?' While Bud Lawson had a relatively pessimistic outlook for the future, almost foreseeing the collapse of the internet as a necessity to re-start Nordic creativity, and Ingeborg Sølvbergs cry for more women in the computing science faculties, I am really neither pessimistic for the future, nor am I a believer in a university/research led innovative future -at least not as the only driving force. Looking back over the last 20-30 years it is my clear position that it cannot be a coincidence that the Nordic countries are considered world leaders in deployment of computing technology and at the same time considered the top countries in realization of what we call the welfare state. The point is, that if historians should focus, I would suggest to try to document the link between these 2 roads of development and see how the take-up in society and in government of new technology has helped give us another sort of competitive advantage that 'just' trade balance considerations.

We had an interesting presentation of a massive research of real end-users that a group of nordic, primarily Swedish and Finnish historians has undertaken to document how users of IT (DP) has described what they had experienced. This is a massive bunch of interviews, that now is being put only for open research.

The conference dinner was accompanied by a Swedish Students' band – Kårsdraget – absolutely crazy and again a very traditional band, now including nice looking female students, something the older part of the audience applauded very much as this was news compared to the 50'ies.

Wednesday morning was opened by Ivar Jacobson among other innovative jobs the founder of Rational (later acquired by IBM) – that spoke about software engineering method and theory with a natural weight on business modelling.

The Finnish participants led by Petri Paju later demonstrated how new text mining and mapping solutions developed in Turku had helped to produce the first interesting, graphical representations on these end user's choice of topics and their relationships to other persons interviewed in the vast material.

Also Inara Opmane, professor from Riga Mathematics and Computing Research Centre, gave a very interesting account on IT before and after the fall of the iron curtain, where the center in Riga was one of the 4 most important computer research centers in Soviet Union. As I presented IBM Multimedia early in the 90'ies at the very University, it was very nice to see how far they have come by now – and interesting that they still have some of the old Russian computers in their museum!

At the closing of the conference Christian Gram presented the Danish delegation's ideas on how a HINC4 could be organised; as CBS and Lars Heide is organizing a Technology History Conference in 2012 where computer history might have a track, we suggest that the HINC4 is postponed to 2014, and possibly with a focus on Nordic Computing History in a global perspective but with a focus on societal applications – Health, Welfare, Education, eGovernment.



tirsdag den 12. oktober 2010

Fra Friktioner til Gennemsigtighed i D-land...

(D-Land: Danmark 3.0 betegnelse for et gennem-digitaliseret Danmark)

Det er tankevækkende, at nobelprisen i økonomi i år går til Dale Mortensen, Århus Universitet, der er en ledende forsker i betydningen af friktioner som bremseklods for at markedskræfterne kan udfolde sig frit og medvirke til en reduktion af f.eks. arbejdsløshed.

Det tankevækkende er, at det optræder præcis samtidigt med at Berlingske Tidende kører en 'afsløring' af hvor dårligt den kommunale indsats for at bekæmpe ledighed virker – i hvert fald i nogle kommuner. Og som har medført at LO og DA kræver en ændret indsats.

I et digitaliseret samfund – et Danmark 3.0 – skal den slags problemstillinger IKKE forekomme. Men som med så mange forhold i Danmark 3.0, er det ikke BARE et spørgsmål om at udnytte teknologien, den skal også 'enactes', d.v.s. implementeres i en hensigtsmæssig organisatorisk struktur, der bygger på tankegangen om at i et netværk er vidensdeling den hårde valuta, og det der får netværket til at fungere langt bedre end traditionelle bureaukratier. Også bedre end den form for kontrakttænkning, der har sneget sig ind i offentlig forvaltning de seneste 20 år, og som gør det muligt for kommuner at maximere egen profit uden at bidrage synderligt til at nedbringe ledigheden. Incitamentstrukturer alene gør det ikke, vi har brug for en radikal omtænkning af hvorledes informationsflowet kan styrkes og hvilke organisationsformer og alternative incitamenter, der kan etableres i Danmark 3.0.

Lad os starte med virksomhederne – inklusive kommuner og regioner, der i disse dage fyrer i hobetal. I stedet for blot at holde sig til regler om varsling og arbejdsmarkedets regler, kunne man med CSR-holdning in mente foreslå, at kendte og planlagte fyringer fandt sted på en måde, hvor de fyrende virksomheder sørgede for at hjælpe deres medarbejdere bedst muligt: Ved at notere hvilke særlige færdigheder, uddannelser, erfaringer og kompetence de besidder.

Arbejdstageroganisationerne – herunder også private A-kasser – kan i netværkssamfundet være de første til at modtage disse informationer og sammenholde dem med jobmuligheder og kortvarige uddannelsestilbud.

På arbejdsgiverside – inklusive offentlige arbejdsgivere – kan man tilsvarende forvente, at planlagte nyansættelser finder sted efter søgning med en bedre eller bare en generelt accepteret beskrivelse af ønskværdige og nødvendige færdigheder, erfaringer etc.

Kursusudbydere kan udnytte viden om lediges færdigheder til at matche de krævede/ønskværdige færdigheder og i langt højere grad udvikle kortvarige kurser til delvis eller fuldkommen opgradering af jobsøgende. Vi vil se et langt større og varieret udbud af kurser, (i overensstemmelse med EU-strategi på området) og i et netvækssamarbejde mellem virksomheder og kursusudbydere også se en række praktikantjobs, hvor offentlig medfinansiering vil have betydeligt større værdi end et ikke-eksisterende kommunalt kursus i ansøgningsskrivning. (Se artikel om faldet i uddannelse af ledige!)

Hvad bliver der af jobformidlingen? Der vil ikke ske støre skade ved at centralisere den igen, men det vigtigste er måske hele indstillingen til opgaven: Det drejer sig ikke bare om at finde et job til en arbejdssøger, det drejer sig om at medvirke til at optimere udnyttelsen af landets videns-ressourcer – uanset om det er en forsker eller en specialarbejder. Og med et effektivt fungerende informationssystem bør behovene for viden indgå som grundlag for vidensmæssig opkvalificering med alle de muligheder, hvor sådan noget kan foregå. En kombination af et velfungerende, centralt informationssystem og lokale, måske kommunale specialister, der kan hjælpe med at kortslutte kontakter til lokale virksomheder og kursusudbydere er – måske – en del af svaret.

D-land nedbryder friktioner, der skyldes vanetænkning, gammeldags organisationsformer og afgrænsede, lukkede informationskredsløb.

mandag den 4. oktober 2010

Er vi på vej til Overvågningssamfundet?

Dagens overskrifter 'Minister vil give SKAT mere magt' må fremkalde kuldegysninger og hovedrysten hos de danskere, der stadig er opmærksomme på, at beskyttelse af privatlivets fred, herunder brevhemmeligheden, er en del af de grundlæggende rettigheder, man har som borger i et retssamfund.

Den 10 september havde jeg fornøjelsen at være dirigent for et møde i PrivatTek 2010, der blev afholdt på Christiansborg i Landstingssalen med en række fremragende talere:

Linda Nielsen, dr. Jur., formand for IT-sikkerhedskomiteen, Kasper Mikkelsen, Sikkerhedsbranchen, om videoovervågning, teknologianvendelse og persondataloven v. Kontorchef Lena Andersen, Datatilsynet, Enterprise Arkitektur og Sikkerhed ved Allan Bo Rasmussen, EA Fellows, og et panel bestående af bl.a. Yldiz Akdogan (S), Lars Klüver, Teknologirådet, Lektor Peter Lauritsen, Århus Universitet, Kasper Mikkelsen. (Se præsentationerne her)

Der var især 2 bemærkelsesværdige observationer jeg gjorde mig: Den ene var min dybe undren over den manglende interesse fra den borgerlige del af Folketinget – og at Yldis var den eneste IT ordfører, der havde fundet det ulejligheden værd at møde og tage virkeligt seriøst fat i debatten.

Den anden observation var delvist foranlediget af Kasper Mikkelsen, der konstaterede at der allerede nu er 300.000 overvågningskameraer i funktion (mindst), og at interessen for flere var stigende – samtidigt med at der ikke eksisterer en lav-praktisk lovgivning som for autoriserede el-installatører, der sikrer at de par hundrede installatører, der arbejder i branchen, kan blive certificerede til at forstå og at overholde Persondatalovgivningen.

Lars Klüver opsummerede status for danskernes opfattelse af Privacy/Privathed som svarende til den opfattelse vi havde af forurening i starten af halvfjerdserne: Det er nok noget skidt, og vi må hellere begynde at gøre noget ved det. (Se afslutningsdebatten under paneldebat t.v.)

Når selv pæne grundejerforeningsformænd i ramme alvor kan foreslå at lade grundejerne 'beskytte' af videokameraer uden nærmere at sætte sig ind i konsekvenser og regler, er det indlysende, at der er tale om en faretruende udvikling i vores holdning til respekt for individet. Det hjælper øjensynlig ikke på den falske tryghed, som almindelige mennesker tror de opnår, at forskere som Peter Rasmussen og andre udgiver resultater af studier, der fortæller at grovere kriminalitet ikke reduceres af videoovervågning, folk maskerer sig bare. (Se denne artikel – Berlingske 2008)

Og har vi ikke indbrudstyve at frygte i parcelhuskvartererne, kan vi jo altid stramme terrorlovgivningen. Netop denne lovgivningen har medført, at vi på en række vitale områder har sløjfet brevhemmeligheden, og det fremgår endda at vi i Danmark har været nidkære nok til at overfortolke de bemyndigelser, vi har fået i EU direktivet, og pålægger telesektoren, andelsforeninger, hotelbranchen hidtil uhørte krav til registrering. Samtidigt overvejer justitsministeriet at udvide bemyndigelserne til også at omfatte overvågning af brug af PC'er på biblioteker m.v.

Juraprofessor Vagn Greve fra CBS siger om dette: (citat Information) »Der er allerede nu gennemført et overvågningssystem, man kan sammenligne med Stasi. Hvis man vil registrere endnu mere, er det i strid med helt basale menneskelige rettigheder.«

Og så optræder en såkaldt 'liberal' skatteminister nu med et forslag om intet mindre end at spejle virksomhedernes databaser under dække af, at man så lettere ville kunne finde f.eks. Stein Baggers manglende 100 mio kroner.

For det første rummer det hidtil usete merkomplikationer for SKAT's IT-organisation, og alene af den grund kan man betvivle på seriøsiteten. Men krav om total udlevering af firmadata og lagring heraf er fuldstændigt i strid med de grundlæggende principper i Databeskyttelsesloven: Her taler man om at der første skal være et sagligt argument, for det andet at indtrængen i personlige data skal ske i proportion med den forbrydelse man ønsker at afsløre/vil forhindre, og for det tredje at man ikke registrerer persondata med mindre det er absolut nødvendigt.

Hvori består sagligheden? SKAT har jo i forvejen alle midler og regler åbne til det basale, som er deres saglige begrundelse 'Follow the money'!. Oplysninger om bankoverførsler, køb og salg via moms-loven, ind- og udbetalinger til ansatte herunder direktion. Mere end det vil ikke være sagligt begrundet.

Og en spejling af virksomhedens data omfatter grundlæggende potentielle krænkelser af personlige information om medarbejdere (løn-, sundheds-, fraværsdata, bedømmelser af medarbejdere etc.), og et særdeles væsentlig aktiv er jo normalt også firmaets kundedatabase med alle de private oplysninger, som forhåbentligt i forvejen er anmeldt til Datatilsynet, men som nu skulle eksporteres til et uvist back up center med andre sikkerhedsforskrifter end de, der gjaldt oprindeligt.

Hvori består det proportionelle? Hvis SKAT 'kun' kan finde 30 mio i skjulte penge gennem en særlig taskforce, hvor meget privatliv skal vi køb på for at tallet stiger til 60 mio?

Og hvori består det nødvendige, når man har indberetningspligter på alle pekuniære områder?

Holdningen i det største regeringsparti kan vi nu slå fast IKKE er liberal. Det repræsenterer et formynderstats-system, som ønsker kontrol over menneskeværd og borgerindflydelse.

Hvis tonerne fra med-regeringspartiet i Ålborg i week-enden overhovedet skal have nogen effekt, så kunne man passende belære det andet regeringsparti om grundlæggende frihedsrettigheder inden det er for sent. Har vi overhovedet en redningskrans i sigte?


lørdag den 28. august 2010

Index to Recent Blogs

I am not totally satisfied with the way wordpress administers tags and index. So for the benefit of my Students pls. check out this overview of recent blogs from me.

Danish eGovernment Strategy

Danmark 2.0 ?

Danske IT visioner 2015+

OECD efterlyser danske IT visioner

IT History – Fractions from a journey

Farvel til Teknologirådet?

eGovernment

Hvad skal vi med eGovernment ?

Om e-Valg

Hvorfor fejler offentlige IT-projekter?

Why Public IT Projects fail (1)

Why Public IT projects fail (2)
2 Days with Chris Pott – and Goodbye to IT as we know it!

The European Union and Web 3.0

Towards Web 3.0 ???

Public Sevices 2.0 – EU Seminar

Government 2020

The State of the Future

Impressions from WMSCI

6th Eastern European eGovernment Days

Privacy

Biometrics – The Danish Perspective

Video Surveillance and Privacy

Security and Privacy in Biometrics

Privacy igen-igen

Swedish Surveillance Law again, again – towards a happy ending ?

Reflections on Media Manipulations..

Nej til STASI metoder – Ja til social ansvarlighed

Swedish Surveillance Case – New Comments

When Neighbours are peeping through your Windows...


Security

Cyber-warfare – Is the IT Infrastructure protected?

User Centric Identity Management

Cybercrime Predictions

Security Outlook for the Middle East – some Comments

Digital Signature – A Danish Perspective

Beredskabssymposium – Når krisen kradser


Cities and eGovernment

Eurocities Annual General meeting 2009

Green Cities – Blue Skies ahead?

Eurocities Anual General meeting in Den Haag

Revisiting Dubai – The Eye of the inancial Crisis


Health & Welfare

Hospitals of the future

Welfare Technology – Architectural Considerations

Welfare Technology – Buzzword or Reality?

Sundheds- og Velfærdsteknologi

Københavns Kommunes projekt om det gode ældreliv

Teknologi i Ældreplejen


Greenland

Greenland – Icy Path to Independence

Safarissoq – 'Where the Currents get strong'

Arctic Challenges (1)

Arctic Challenges (2)


Climate and Global Resources, Macro Economics

G20 – Fears and Expectations

Intelligent Energy Systems

IMF – and Weapons of Financial Mass Destruction

Rethinking Macro Economics

Which Crisis ???

Sustainable Energy for 1000 Years

Global Ressources Statusrapport 2008 – Dystopi eller realitet?



torsdag den 26. august 2010

Hvad blev der af Danmark 2.0 ?

Ikke for at forklejne Dansk IT's udmærkede initiativ med nedsættelse af en Tænketank for Danmark 3.0, men man kan jo undre sig over, hvad der egentlig er af bevis for at vi befinder os i Danmark 2.0. Måske skal man lede efter svaret i OECD's analyse af status for den offentlige IT Strategi

hvor en af de efter min mening besynderlige konklusioner var, at 2/3 af de adspurgte offentlige myndigheder enten mente, at de HAVDE implementeret Web 2.0 løsninger eller at de var på vej til det. Alt sammen noget, der åbenbart er vokset op som en institutionel græsrodsbevægelse, idet der mig bekendt ikke har været noget statsligt initiativ til at omfavne web 2.0.

Og det er synd, for der er meget at hente, ikke mindst hvis man skeler til EU's og til OECD's/UN's fokus på borgerinddragelse, eInclusion, Transparency og andre glimrende strategier.

Det vil være fint, hvis i Danmark kunne lade sig inspirere af, hvad der foregår andre steder på jordkloden – og vi skal faktisk helt om på den anden siden, til 'Mary-Land' for at finde et supergodt eksempel på, hvad den digitale ledelse af DK kunne have søsat. State of Victoria har netop lanceret deres plan for web 2.0 . Australien har en baggrund for IT anvendelse, der er spændende og rangerer også internationalt ret højt på listen over sofistikerede IT-nationer.

Planen er forelagt til godkendelse ultimo juli i år, og tager sit udgangspunkt i hvor mange mennesker, der har taget web 2.0 løsninger til sig, og hvordan det er ved at omforme internettet til en platform for aktiv deltagelse, co-produktion og socialt samvær. Staten Victoria (premiereministerens departement) har derfor gennem det sidste års tid forsøgt – med anvendelse af web 2.0 metoder – at samlet staten, dens institutioner og borgere i en fælles opfattelse og plan for hvordan denne type løsninger kan indføres til fælles bedste.

De fire indsatsområder er:

  1. Med udgangspunkt i fælles borgerserviceløsninger skal VPS (Victoria Public Sector) være førende i implementering og udnyttelse af sociale medier og web 2.0 metoder

  2. Borgerne i centrum – web 2.0 løsninger skal sikre borgerne aktiv medindflydelse – Co-Design, Co-Produktion og medvirkende til levering af offentlige services.

  3. Transparens – Sikre at den offentlige sektor frigiver alle offentlige data og information

  4. Udvikle kompetencer i VPS – gennem kortlægning og styring af web 2.0 risici og retningslinier gøre de offentlige medarbejdere rustet til web 2.0

Det første hovedpunkt rummer et antal initiativer og målsætninger, herunder at samtlige departementer skal have implementeret mindst 1 web 2.0 projekt inden juni 2011, og at man nu nedsætter en taskforce på tværs af den offentlige sektor, der ved hjælp af 'collaboration' skal udveksle best practices og eksempler for anvendelse af sociale medier.
Samtidigt sikrer VPS at der udvikles tidssvarende retningslinier for privacy og for vedligeholdelse af (åbne) offentlige registre. Man har her indset, at den eksisterende privacy lovgivning halter langt efter, hvad der faktisk kan finde sted på de sociale medier, og accelererer derfor regeludvikling på området; noget vi stærkt kunne have brug for i Danmark for at undgå den langsomme erodering af vores kollektive opfattelse af behovet for privatlivsbeskyttelse, som vi er udsat for.

På borgerinddragelsesområdet planlægger man lancering af en 'Have you say' website, der vil være tilgængelig for alle i staten -såvel departementer, institutioner, kommuner som borgere og erhvervsliv – hvor man ved hjælp af blogs, wiki's, forums, on line afstemninger vil inddrage samfundet som helhed i debatter og fremtidig planlægning. Websiten vil også rumme en værktøjskasse til brug for de, der gerne vil benytte de nye metoder til at få omverdenen i tale.

Adgang til offentlige data er én af EU's flagskibe; i Australien har man med succes arbejdet med at stille offentlige registre til rådighed - http://www.prov.vic.gov.au/ - og planen er, at denne web site løbende vil blive opdateret, så man gør det let for forskellige interessegrupper at finde frem til netop de data, som står DERES hjerte nær.
Borgernære services omfatter en række initiativer – f.eks. en iPhone application FireReady, der benyttes i forbindelse med de desværre hyppigt opståede brande i tørkeperioden, og en række facebook applications til brug for forskellige grupper af borgere, patienter, klienter.

En af de mest interessante af denne type er udviklet af The Office of Disability. Det viser sig at op mod 20% af alle indbyggere i Victoria lider af en eller anden form for disability, handicap.

DiVine Community er en webservice, der gør det muligt for de enkelte handicapgrupper at udveksle erfaringer, støtte hinanden på mange måder, hvordan man får en førerhund, hvordan man lever med demente personer etc. Dette kunne være en glimrende inspiration for hvordan næste fase af sundhed.dk kunne se ud. Fra at være et europæisk fyrtårn, virker det nærmest som om videreudviklingen heraf er gået i stå.

Men udover DiVine har Victoria også en Health 2.0 løsning der ser ud til at være i Verdensklasse -

her kan man blogge med sine læger, invitere dem til vidokonference – plus adgang til autoritativ viden om sygdomme etc.

Under overskriften Opening Up Government afholder Victoria halvårlige 'hack days' – hvor de inviterer private IT virksomheder, universister m.v. til at få adgang til offentlige data og gøre dem tilgængelige som meningsfyldte mash ups. Der har været stor interesse for arrangementet, og ved den tilhørende præmieuddeling så man bl.a. følgende løsninger: Your Victoria, Your Budget: let adgang til oversigt over statens forskellige institutioner, deres budget og resultater, AudioWell – en oversigt over Victoria's podcasts, CarbonNet – en online service til støtte for at nedbringe CO2, et system for at søge relevant lovgivning, en løsning for pendlere, der kombinerer cykel og tog etc.

Bare det at stille et samlet data dictionary til rådighed vil være en stor hjælp – og en god inspiration for Danmark. (data.vic.gov.au)

Fokus på risk management og regler for offentlige medarbejderes deltagelse i web 2.0/sociale medier er den sidste af de 4 store indsatsområder i Victoria. VMIA er 'risc advisor' for den offentlige sektor og vil afholde et roundtable møde om hvilke risici der er relevante i web 2.0 sammenhæng, og man arbejder pt på at udvælge relevante guidelines, blandt andet ved udnyttelse af sociale medier på Victoria's intranet.

Hvis man ellers mangler inspiration til web 2.0 løsninger, har det ikke skortet på ideer og konferencer herom lige siden 2008, hvor David Osimo udgav det første mere omfattende skriv om hvordan web 2.0 kunne øge den demokratiske process og styrke gennemsigtigheden.

tirsdag den 3. august 2010

Danske IT Visioner 2015+


Som det fremgik af OECD's evaluering af den danske IT-strategi, er der et objektivt klart behov for en ny, visionær ITC-strategi for det danske samfund med en klar 'roadmap', d.v.s. En handlingsplan med veldefinerede delmål og etaper for at komme nærmere visionen. Den nuværende IT strategi har 2010 som slutåret, og det haster derfor med at få en dialog i gang, der kan skabe den nødvendige fornyelse i den måde, den danske offentlige sektor siden 2002 har indtænkt IT.

Den traditionelle, maskinbureaukratiske måde at indtænke IT i offentlig service- og forvaltning på, er (jvfr. Gardner Group's modenhedsmodel), er at IT 'automatisk' vil transformere den måde, den offentlige sektor fungerer på: Integration af bagvedliggende services, en SOA-tankegang, et transparent kommunikationsnetværk og brugervenlige adgangskanaler vil i denne tankegang 'automatisk' medføre effektivisering, besparelser, bedre borgerservice og omallokering af ressourcer.

Teknologi alene kan ikke løse grundlæggende organiseringsproblemer

De sidste 5-6 års hændelser med de store offentlige IT-systemer viser med al tydelighed, at teknologi alene ikke kan løse de udfordringer, som Danmark står overfor. Vi nærmere os det punkt, hvor vores velfærdsservices – de varme hænder – ikke kan matche behovet fra de mange flere ældre med diverse kroniske sygdomme, og det kan ikke hjælpe på den danske vækst, at skatteregler hæmmer investeringer i nye iværksættervirksomheder, og at tilskud til nye forskningsområder beskæres. Så inden vi opstiller 'Danske IT visioner' må det være helt klart, at IT (eller ITC på EU'sk) meget vel kan hjælpe med at kickstarte både den offentlige sektor og den danske vækst, men at vi langt fra er færdige med at se væsentlige ændringer i samfundsstrukturen, ikke mindst i samspillet mellem den offentlige og den private sektor, mellem uddannelses/forskning og erhvervsliv, mellem private interesseorganisationer og virksomheder og sundhedssektoren.

Til konteksten og baggrunden for en ny IT-strategi hører, at vi er ved at bevæge os fra 'informationssamfundet' og til 'vidensamfundet' uden at vi endnu har forstået, at det betyder et kvantespring i behovet for adgang til samfundets 'vidensbase' , en ny tilgang til begrebet uddannelse, og en klar strategi for hvordan vi passer ind i det globale øko-system for viden-produktion-distribution-service-forbrug, kort sagt: vækst.

Strategien vil udspille sig i en periode, der fortsat vil være præget af politisk pres for effektivisering, besparelser, nedbringelse af offentlige budgetunderskud – og samtidigt også en øget interesse og krav om 'bæredygtighed', indtænkning af miljøbevidsthed, energibesparelser, ændrede incitamentstrukturer for hensigtsmæssig adfærd.

EU strategi 2020

I samme periode vil EU forsøge at realisere sin 2020-strategi, der omfatter følgende hovedpunkter:

EU 2020 aims to deliver greener and socially inclusive growth, as outlined by President Barroso in his Political Guidelines. The new Strategy will build on the achievements of the Lisbon Strategy, while learning its lessons and sets out a vision for how EU 2020 will focus on entrenching recovery from the crisis, helping to prevent a similar one in future and on three thematic objectives: creating value through knowledge; empowering people in inclusive societies; and creating a competitive, connected and greener economy. ”

Hovedoverskrifterne matcher hvad vi har opridset her: Hvordan udnytter vi Videnssamfundet og teknologien til at skabe værdi ? Hvordan kan vi inddrage borgerne så de bliver selvhjulpne og en naturlig del af såvel services som den politiske, demokratiske proces? Og hvordan kan vi udnytte teknologien bedre til at skabe et konkurrencedygtigt erhvervsliv, der både er en naturlig del af det globale samarbejde og i stand til aktivt at styrke indsatsen for et forbedret klima?

Det vil utvivlsomt være en god ide at hænge de danske visioner op på disse 3 søm, så vi får en bedre international forståelse for de handlingsplaner, der efterfølgende vil blive implementeret.

Visioner for det danske samfund 2015+
Hvis jeg skulle pege på de visioner, som jeg ville anbefale, er listen her:

  1. Viden – tilgang til viden, udnyttelse og værdiskabelse ved tilgang til viden.

    a. Alle offentlige data er frit tilgængelige under respekt for beskyttelse af personlige data

    b. Stærkt forøget brug af sensorer – i sundhedssektoren, i bygningskonstruktion, i transportsammenhæng, i produktion og forbrug af energi, vand, etc. medfører muligheder for ressourceudnyttelse og -produktion i et helt nyt omfang

    c. Viden om biologi, nanoteknologi kombineret med ITC udgør et nyt fundament for tværvidenskabelige iværksætterorganisationer – både i forbindelse med velfærdsfremmende teknologier og forebyggende sundhed, fødevareproduktion m.v.

    d. Øget forskning i læring og formidling af viden til understøttelse af tværfaglige innovationsinitiativer og omvurdering af de videregående uddannelsers tilbud til livslang læring/fortsat kompetenceudvikling i samarbejde med erhvervslivet

  2. e-Inclusion: Selvhjulpne borgere, der aktivt deltager i samfundsdebatten

    a. Alle offentlige services tilbydes og udvikles, så de kan tilgås af alle med størst mulige grad af beskyttelse af personlig integritet – herunder også adgang til internationale services (EU)

    b. Det offentlige støtter aktivt brugen af sociale netværker som en del/forlængelse af offentlige servicetilbud (sundhed, velfærd, uddannelse, miljø, patientgrupper, politiske diskussioner, høringer...)

    c. Aktiv støtte ved hjælp af ICT til integration af mindretal i social sammenhæng: indvandrere, udenlandske forskere, handicappede. (En RIGTIG indvandrerservice?)

  3. ICT som drivende vækstfaktor for innovation og økonomisk vækst

    a. Nytænkning af forhold mellem offentlige aftagere (sygehuse, transport, energi..) og virksomheder betyder øget synergi og hurtigere modning af bæredygtige ideer

    b. Tværfaglige innovationsfora for acceleration af nytænkning – samspil mellem erhvervsliv, erhvervsorganisationer, faglige organisationer og offentlige og private aftagere

    c. Støtte til danske virksomheders deltagelse i internationale virtuelle innovations-klynger

    d. Støtte til nye ICT-vækstområder: visualisering, Business intelligence, Master Data Management, avancerede lokaliseringsmetoder, materialeanalyser, gen-teknologi

I de følgende blogs vil jeg beskæftige mig med de enkelte delområder -vurdere rammebetingelserne for visionerne, herunder de mest iøjnefaldende barrierer og de teknologiske trends, der vedrører det pågældende visionsområde.

Det er blandt andet det, som er i fokus for Dansk IT's arbejdsgruppe om visionerne for Danmark.

torsdag den 29. juli 2010

OECD efterlyser danske IT-visioner

juni udgav OECD sin evaluering af den danske status for eGovernment – 'Efficinet e-Government for smarter public service delivery'. Rapporten er en opfølgning på det meget omfattende OECD-review, der blev gennemført i 2005.

På grund af sommerferie er rapportens anbefalinger – næsten – blevet forbigået, selv Computerworld har været overraskende tilbageholdende med at drage konklusioner af vurderingen.

Det er ellers alvorligt nok: Regeringens IT Strategi rækker til og med 2010 – og vi mangler altså i modsætning til næsten alle andre EU lande en langsigtet strategi og en klar handlingsplan, hvilket OECD reviewerne meget diplomatisk omsætter til følgende udsagn:

'In order to address the challenges highlighted in the report the Danish government should consider the following: Broadening the vision of the Public Sector by a) Taking into consideration that the societal-wide efficiency and effectiveness could realise better use of public services at large, b) Defining af roadmap which translates vision into action, c) focusing on a coherent digitalisation of Government processes rather than a singularity on e-Government as an individual policy area.'

Også på tre andre fronter er OECD ude med riven på deres normale diplomatiske måde:

  1. Styrke indsats for organiseringen af den offentlige sektor i relation til IT – det er ikke nok at etablere 'domain boards' med mindre de får faktisk indflydelse, herunder magt og budget til at sikre koordinering på tværs – både horisontalt og vertikalt.

  2. Styrke kompetencerne i den offentlige sektor – herunder øget fokus på data standardisering, udvikling af kernekompetencer især til styring af store IT-projekter og forbedret indsats og brug af business cases.

  3. Fokus på at inddrage borgere og virksomheder, dels for at forøge kendskabet og viden til de offentlige e-services, dels for at udvikle en fler-kanal strategi, der sikrer større inddragelse af alle grupper, og endelig for i højere grad at inddrage offentlighedens synspunkter for at få en bedre kvalitet og større respons i befolkning og erhvervsliv.

I modsætning til 2005-rapporten er det foreliggende evalueringsdokument baseret på en begrænset række interviews snarere end på mere omfattende og direkte feltstudier. Det forklarer også, at rapporten på en række områder behandler den danske IT-status mere 'venligt' end man som lokal iagttager ville forvente.

Ikke desto mindre noterer OECD, at der stadig er en høj grad af silo-tænkning mellem de enkelte ministerier, at domæne-ideen ikke er kendt/accepteret, og man konstaterer at deling af data stadig ikke er særlig udbredt; ifølge de foretagne interviews betragter man tilstedeværelsen af gamle 'heritage' systemer som årsag til 47% af de forhindringer, man kommer ud for ved data integration, medens 45% af barrierne henføres til lovgivningsmæssige begrænsninger. Det ville have været mere troværdigt, hvis man havde anført, at manglen på standardisering af data definitioner var den væsentligste begrænsning.

Et andet område, hvor man decideret løfter øjenbrynene, er besvarelsen af følgende spørgsmål:

' Does your organisation use, or is planning to use Web 2.0 to support Public modernisation efforts'? Her svarer hele 50% 'Ja' ! Og til det mere borgervendte spørgsmål: 'Does your organisation use, or plans to use web 2.0 technology as a tool to increase citizens' engagement and participation in public sector service delivery (Co-design and co-delivery of services)?' Får man det overraskende svar, at det er der skam 34% der bruger eller planlægger! (figur 4.5 og 4.6).

Forklaringen på de efter min mening ekstremt høje, positive svarstal, er at de adspurgte ledere i meget høj grad har givet udtryk for deres forsøg på at være 'med på moden', uden at de af den grund har forstået konceptet bag web 2.0. Hvor mange kommuner har lanceret en Facebook-gruppe?

Hvor mange gange har vi set ministerier slippe katten ud af sækken og lade styringen af kommunikationen overgå til interessegrupper endsige borgerne selv?

Her er der meget langt igen – det er ikke nok at åbne en 'blog' på en hjemmeside, for at man kan tale om aktivt og positiv brug af web 2.0-teknologier. Se f.eks. hvor mange sociale netværks-sites, som findes, drives eller støttes af offentlige myndigheder i USA:

Også i UK forsøger man aktivt at inddrage borgere og virksomheder i sociale netværker, selvom man er noget bagud for US. EU har en aktiv politik for udbredelse af sociale netværker, og det synes som om Danmark er langt fra førertrøjen i denne hastigt voksende disciplin. Det er eet af de områder, hvor en klar vision og en handlingsplan kan være utrolig vigtig.

OECD Rapporten blev offentlig ganske kort tid efter Teknologirådets rapport om styring af Offentlige IT-projekter, som jeg tidligere har omtalt. På flere punkter supplerer de to rapporter hinanden, og TR's hovedteser falder i tråd med hovedkonklusionen:

  1. Mere vægt på dialog og innovation i offentlige IT-projekter

  2. En central organisation, der opstiller og tager ansvar for en strategisk vision

  3. En ny bevillingspraksis, der gør det lettere at samarbejde på tværs ('høste-så problemet')

  4. Fokus på risikokalkulering og -styring

TR's rapport var en opfølgning på den tidligere 'Bonnerup-rapport', og fokuserede derfor mere på selve projekterne, deres baggrund og gennemførelse end på den overordnede strategi, men alligevel var det oplagt for TR's arbejdsgruppe, at projekter, der ikke er forankret i en langsigtet vision og et ønske om innovation i den offentlige sektor, blot er 'vedligeholdelsesprojekter' eller i værste fald vildskud.

I de kommende blogs vil jeg give nogle bud på hvilke IT Visioner, som Danmark efter min mening bør opstille for de kommende 5- 10 år.

tirsdag den 6. juli 2010

Hvad skal vi med e-Government?

(Vejby Strand - 2.7 2010)

At sommertid plejer at være agurketid er vist blevet modbevist godt og grundigt – bortset fra de almindelige trakasserier mellem regering og opposition (Som godt nok har været lidt mere farverige end sædvanligt – og mere i tråd med almindelige globaliseringsproblemer) – så har Forskningsministeren barslet med sit svar på Højhastighedskomiteens udspil til at modernisere Danmark – 'Digitale veje til vækst', og erhvervslivet har debatteret behovet for udvidede bevillinger til grundforskningen, medens IT branchen har nedsat en 'tænketank', der i løbet af efteråret vil fremkomme med kreative ideer og forslag til at sætte fuld speed på digitaliseringen:

DANSK IT har initieret projektet Danmark 3.0 for at give vores anbefalinger til en national digitaliseringsstrategi. En strategi, som kan blive afgørende for at fastholde og udbygge det danske velfærdssamfund, og hvor midlet er en effektiv og koordineret national udnyttelse af informationsteknologiens muligheder.” Vi afholdt det første møde sidste tirsdag – jeg ser frem til nogle konstruktive diskussioner.

Og de sidste dage har Novo og IBM blandet sig i debatten: Kim Østrup efterlyser egentlig IT-forskning – ikke mindst i IT-området, hvor han hævder at Danmark kun uddanner omkring 1/5 af de lande, der gør det bedst på IT-fronten (relativt målt, naturligvis. Vi kan ikke konkurrere i antal med Kina og Indien). Efter mange års samarbejde og diskussioner med Kim må jeg give ham ret; vi har en besynderlig uddannelsestradition i Danmark, at eet af de mest 'renlige' fag, der ikke kræver særlige fysiske anstrengelser, i den grad bliver fravalgt af kvinder, at vi mister 50% af de potentielle nye genier allerede i gymnasiet. Dertil kommer at den oprindelige Datalogi uddannelse blev etableret som uddannelsescenter for Regnecentralen, og mange formodentlig fortsat har et 'støvet' indtryk af hvad faget går ud på – eller rettere: hvad det kunne gå ud på.

Når vi ser på alle initiativerne ovenfor – Højhastighedskomiteen, Forskningsministeriet, Dansk IT, så peger alle på at en væsentlig del af den fremtidige indsats for at fremme IT brug, forskning og forståelse falder indenfor det offentliges sfærer: Velfærdsteknologi, sundhedsIT, digital forvaltning, brug af sociale netværker, borgerservice, samarbejde, internationalisering, uddannelse og e-Læring... alle disse emner falder indenfor det, som vi i daglig tale kalder e-Government.

Indtil i dag har kun CBS udbudt eGovernment som et fag. Men vi har brug for mange flere tilbud på mange flere uddannelsesinstitutioner for at få gang i det langsigtede forskningsmiljø, som Kim Østrup efterlyser. Det er en af grundene til at jeg har taget udfordringen op og starter e-Government som et fag på Masters-niveau på IT-Universitetet fra september. Emnet kræver tværfaglighed, og netop mastersuddannelsen på ITU er spændende, fordi rekrutteringsgrundlaget for de studerende er så bredt, at det bør kunne kaste lys over en række af de problemer, som vi i så rigeligt mål har kunne se i grænselandet mellem IT-emner, sociology, politologi – og de tilstødende discipliner som medicin, pædagogik, økonomi, management i videste forstand.

I faget vil vi tage diskussionen op om hvad man i dagspressen opfatter som 'conventional wisdom' og holde det op mod erfaringer fra en lang række cases i ud- som indland. Vi vil diskutere de såkaldte 'best-of-breed' årlige vurderinger og sammenligner af 'e-Readiness', modenhed, 'eService' og hvilke andre labels, der sættes på; Gennem praktisk anvendelse af nogle af de nyere teorier om netværksorganisationer og sociale netværker vil vi diskutere de mange såkaldte 'IT fiaskoer' – hvor det vil blive klart, at Danmark ikke er alene i Universet – Historien er fyldt med virkeligt markante og eksorbitante flops, og gennem analyser af forløbet heraf, er det mit håb at deltagerne bliver vaccineret mod at begå de mest oplagte fejltagelser ved igangsætning, styring og evaluering af offentlige IT-projekter.

Vi vil se på rollefordelingen og balancen mellem institutioner, stat, regioner, leverandører, borgere, brugere – og anvende nogle af metoderne til at analysere de nyere danske projekter og ideer.

Hvordan evaluerer man offentlige IT-projekter? Ja, det afhænger utroligt meget af det perspektiv, man anlægger – er det et nationalt, langsigtet perspektiv eller et traditionelt, kortsigtet perspektiv for at spare penge og medarbejdere? Vi vil diskutere værdibaseret porteføljestyring af mange IT-projekter – og hvordan man prioriterer mellem dem.

Web 2.0, sociale netværker har været længere under vejs i Danmark end i andre lande – vi vil diskutere muligheder og begrænsninger og se på gode og dårlige eksempler.

Nogle af problemstillingerne siges at skyldes de offentlige udbudsregler og at Danmark følger EU's regler i langt højere grad end andre lande. Vi vil se på IT udbudssystemer, vi vil forsøge at opstille og gennemføre et tænkt IT udbud.

Og vi vil diskutere de nye 'trends' – hvordan vil Cloud Computing påvirke e-Government? Hvilke krav til Identity Management og Privacy skal vi arbejde for og med? Hvordan påvirker globaliseringen og offentlige internationale samarbejder vores måde at tænke service på? Hvilken rolle spiller WEB 3.0 for udviklingen af offentlige IT-systemer?

Faget er tænkt som en 'Eye Opener' – og vil forhåbentligt give grundlag for studerende, der vil kaste sig over emnet og læse videre på PhD-niveau – alternativt benytte synspunkter og vurderingsmetoder til at indgå i ledelsesteams for nye offentlige IT-projekter, som kunder, som leverandører eller som brugere og kunder.